Frivilligt arbejde på museet



Museet modtager ikke offentlig støtte og kan derfor kun eksistere med den hjælp alle de engagerede frivillige bidrager med.

Hvad kan du forvente som frivillig?


  • Et meningsfyldt “arbejde”, baseret på gode sociale relationer med andre frivillige.
  • Din indsats bliver værdsat gennem dit arbejde, og den værdi du tilfører Skibene på Holmen.
  • Du bliver en del af et fællesskab med mere end 100 frivillige.
  • Med dit personlige bidrag kan du få stor indflydelse på museets videre udvikling.
  • Du får det sjovt som frivillig, og glæder dig til at komme på ”arbejde” igen.
  • Vi har mange forskellige jobs i vore etablerede teams.
  • Langt de fleste jobs kræver ikke særlig forudgående viden og erfaring fra Søværnet eller Forsvaret.
  • Som frivillig vil du i samråd med ledelsen blive knyttet til et af vore teams, hvor din personlige mentor vil stå klar til at modtage dig og introducere dig.


Nye frivillige ved museet Skibene på Holmen.

Museet ønsker at alle frivillige der arbejder på museet, har et godt kendskab til hvad der med rimelighed forventes af en ”frivillig” og at alle frivillige ved, hvad de kan forvente af museet. Derfor har vi samlet nogle vigtige informationer her på disse sider til dig.


Museet anvender en fast procedure når nye frivillige modtages for at sikre at nye frivillige selvfølgelig modtages bedst muligt.

Herunder skal nye frivillige mødes med og bydes velkommen af repræsentanter fra museet og de tre foreninger, der samarbejder med museet: Dansk Torpedobådsforening, Dansk Ubådsforening og Peder Skram's Venner.


De nye frivillige inviteres på rundvisning ved en introdag inden den årlige åbning.

En ny frivillig der skal arbejde som guide vil som nævnt blive tildelt en mentor.

Alle frivillige opfordres til at arbejde på alle tre skib.


At være guide

Det handler selvfølgelig om at alle gæster med alle deres vidt forskellige forudsætninger– forventer en positiv og imødekommende stemning!

De vil gerne have noget ny viden og især, gerne opnå en rigtig god oplevelse – som kun de frivillige kan give gæsterne.


Guider bør derfor være smilende og imødekommende. Husk på at et smil er den korteste afstand mellem to mennesker.

Bliv set.

Vær der hvor gæsterne er, ombord på skibene eller kajen ved siden af dem.

Gå dem i møde når de ankommer og byd dem velkommen.

Jo flere spørgsmål gæsterne kan få svar på, jo bedre oplevelse har de fået.


Fortæl den gode historie. Fortæl om de udfordrende, spændende, kedelige, sjove og historiske episoder som skibene har været en del af. Meget gerne også egne oplevelser (hvis du var med J ).

Det anbefales, at en guide aldrig ”fortolker” fakta om historien.

Vi har alle vores egen opfattelse af hvordan og ikke mindst hvorfor tingene skete, men det er ofte bedst at holde sine egne opfattelser for sig selv.

Derfor anbefales det at en guide altid holder sig til fakta når vi fortæller.


Vores egne politiske overbevisninger og fortolkninger på beslutninger taget af daværende/nuværende politikere eller officerer, interesserer ikke gæsterne.


Museet eksisterer kun hvis vi har gæster.

Derfor skal vi alle sammen give hver enkelt gæst den bedst mulige oplevelse, hver gang!

At blive anbefalet af tidligere gæster, er den bedste anbefaling vi kan få.

En negativ oplevelse for en gæst, kan derimod skade museet langt udi fremtiden...

Frivillig på museet

Sæt frivilligt arbejde på dit CV


Vi lærer dig historierne, som du er med til at holde i live.


Tilmeld dig som frivillig

Tilmeld dig via formular her til højre


Du bliver en del af et stort netværk af søfolk - en sand oplevelse for livet.


Du får opgaver på lige fod med alle dine kollegaer - Vær med en eller flere gange.


Telefon: 42 94 93 52 eller hurtigt via formular.


Vi svarer dig hurtigst muligt.

 
 
 
 
Privatlivspolitik

OK