Fregatten

Peder Skram

Flagskib under den kolde krig

Under den kolde krig var fregatterne Peder Skram og søsterskibet Herluf Trolle flådens kommandoskibe. Herfra ville den danske og vesttyske flådes invasionsforsvar af Nordvesttyskland og Danmark blive ledet.

Fregatten Peder Skram

PEDER SKRAM var i stand til selv at deltage i forsvaret af Danmark og var til opgaven udrustet med både kanoner, missiler og torpedoer. Derudover var fregatterne hurtige og velsejlende, bl.a. i kraft af deres maskineri, hvor de var de første større orlogsskibe med en kombination af gasturbiner og dieselmotorer med stilbare skrueblade til at regulere farten.

I 1982 blev PEDER SKRAM verdenskendt i Danmark, da et Harpoon-missil ved en fejl blev affyret fra fregatten. Missilet detonerede i et sommerhusområde i Lumsås ved Sjællands Odde. Ved eksplosionen blev fire sommerhuse totalt ødelagt og 130 andre beskadiget. Ingen mennesker kom heldigvis til skade.

KRAVET OM NEDRUSTNING & UDFASNINGEN

For første gang siden 1949, var der i 1980’erne ikke konsensus omkring Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Efter at Socialdemokraterne havde overladt regeringsmagten til De Konservative og Venstre, ændrede socialdemokratiet pludselig mening omkring NATO og forsvaret i et forsøg på at genvinde regeringsmagten. Som led i forsvarsaftalen af 1984 krævede oppositionen (Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), at fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle skulle udfases i 1988.

Dette på trods af at de fortsat var operativ anvendelige, da levetidsforlængelsen i midten af halvfjerdserne, havde betydet, at de kunne operere i endnu en årrække uden yderligere større opdateringer.

I invasionsforsvaret skulle fregatternes opgaver overtages af mobile kystmissiler monteret på lastbiler, samt de nytilkomne mindre enheder af Standard Flex klassen. Den borgerlige mindretalsregering måtte acceptere oppositionens krav om nedrustninger i forsvaret for at bevare regeringsmagten og genoprette landets økonomi. Udfasningen af fregatterne blev i Søværnet opfattet som en forkert beslutning, der betød, at flådens største kampenheder alt for tidligt blev skrottet af politiske årsager.

Den 4. januar 1988 blev kommandoen strøget på de to fregatter. Søværnets Operative Kommando valgte at markere kommandostrygningen ved en følelsesladet parade på Holmen, hvor hele Fregateskadrens 733 mand deltog. Trods det faktum, at valget i 1988 betød, at det sikkerheds- og forsvarskritiske flertal i Folketinget forsvandt, da Det Radikale Venstre indgik en regeringskoalition med Konservative og Venstre, kunne fregatterne ikke reddes. Et forsvarsforlig, indgået den 8. marts 1988, skulle betyde afslutningen på fregatternes æra i Flåden. Ingen kunne dengang vide, at Flåden 25 år senere skulle have tre store, nybyggede fregatter, der hver var mere end dobbelt så store som Peder Skram.

Da Danmark i 1990 besluttede, at sende et orlogsskib i krig i Golfen, var det ikke længere muligt at anvende en af fregatterne. Sådan viser det sig, at man skal være varsom med at udfase skibe, som man pludselig får brug for.

Besætningen på Fregatten Peder Skram

Besætningen bestod af officerer, sergenter, menige konstabler samt i begyndelsen også værnepligtige menige. Fra 1966 til 1977 var besætningen på 202 mand.

Besætningen på PEDER SKRAM samlet til søndagsgudstjeneste.

BESÆTNINGEN

Efter om armeringen og overgang til computerbaseret plottersystem kunne besætningen i 1977 reduceres til 172 mand, fordelt med 22 officerer, 20 sergenter og 130 menige marinekonstabler og værnepligtige orlogsgaster.

Ved forøget beredskab blev besætningen forøget med 4 officerer og 15 konstabler. Officerer og sergenter boede enkelt- eller 2 mands lukafer med fælles bad og toilet. Den menige besætning boede på fire banjer.

SKIBSNUMMER

Hvert besætningsmedlem havde et skibsnummer ombord og var opdelt i Kongens og Dronningens kvarter. Førstnævnte omfattede besætningsmedlemmer med ulige numre og den sidstnævnte omfattede dem med lige numre. Skibsnummeret indikerede, hvor det enkelte besætningsmedlem skulle være under de forskellige opgaver, der skulle løses i forbindelse med eksempelvis kamp, havari og havnemanøvre.

Besætningen var ligeledes inddelt i 4 divisioner: Operations-, våben-, teknik- og forvaltningsdivisionen. Operationsdivisionen tog sig af det taktiske og kommunikationsmæssige. Våbendivisionen tog sig af fregattens våbensystemer og deres vedligeholdelse. Teknikdivisionen tog sig af fremdrivningsmaskineriet, hjælpemotorer og el-systemerne. Forvaltningsdivisionen tog sig af det administrative, herunder løn, forplejning og underbringelse af besætningen.

Skibschefen, hans stedfortræder, næstkommanderende, samt de 4 divisionschefer udgjorde skibsledelsen. De var de eneste, der havde deres eget lukaf. De øvrige officerer og befalingsmænd var normalt indkvarteret i 2 mandslukafer. Det menige mandskab boede på fælles banjer, hvor de sov i faste køjer i 3 rækker over hinanden. Officererne skaffede (spiste) i officersmessen, sergenter og oversergenter skaffede i sergentmessen og de menige skaffede i en fælles skaffebanje, også kaldet cafeteriet.

Historien om Fregatten Peder Skram og hovsa-missilet.

Hovsa – missilet 6. september 1982

Den 6. september 1982 gennemførte officerer Henning G. Olsen fra Søværnets Materielkommando en rutinekontrol af fregattens HARPOON-system. En utilsigtet hændelse førte til, at et harpoon anti-skibsmissil klokken 11.22 blev affyret fra Peder Skram fra det sydlige Kattegat.

Missilet fløj i fem meters højde 34 km på kurs 123, før det klokken 11:32 detonerede mod nogle træer i et sommerhusområde i Lumsås, Sjællands Odde.

Ved eksplosionen blev fire sommerhuse totalskadede og 130 andre beskadigede i større eller mindre omfang.

Ingen mennesker kom til skade.

En ny kommissionsdomstol af 9. juli 1984 fandt ikke anledning til, at der skulle rejses tiltale mod andre. Henning G. Olsen blev idømt en “irettesættelse” – en såkaldt “næse”, og forsvarets samlede udgifter blev efterfølgende udlignet af den amerikanske producent af HARPOON-systemet.

Hovsa – kortet

Missilet fløj i fem meters højde 34 km på kurs 123, før det klokken 1132 detonerede mod nogle træer i et sommerhusområde i Lumsås, Sjællands Odde.

Henning G. Olsen