Om museet og Skibene på Holmen

Fregatten Peder Skram strøg kommando i 1988, hvorefter den blev oplagt med henblik på at blive solgt til ophugning. Det vil sige at alt brugbart

udstyr, fra køjelamper til våbensystemer, blev afmonteret. På en auktion på Holmen den 7. april 1992 blev fregatten købt af et konsortium, der i 1995 skænkede fregatten til Fonden Peder Skram. Formålet med købet og overdragelsen var et Ønske om at genskabe fregatten, som et levende museum. Efter salget har Forsvaret godkendt, at fregatten kan bevares som museum og benytte fregattens navn og våbenskjold.

Siden 1992 er indsamlet de mange genstande, der var fjernet under oplægningen. Fra søværnets lagre, fra andre udfasede skibe og fra mange andre kilder er det lykkedes at få fat i de mange hundrede originale genstande eller tilsvarende. Efterfølgende er de blevet geninstalleret ombord. Samtidig er Peder Skram blevet istandsat og vedligeholdt af frivillige i teknikdivisionen støttet af firmaer, hvor det var strengt nødvendigt. Fregatten har tre gange været på værft. Første gang i maj 2001 for en bundbehandling og i juni 2007, hvor skrog og overbygninger blev sandblæst og malet. Senest har fregatten været på værft i 2018, hvor den er blevet bundbehandlet og malet, samt forskellige reparationer blev foretaget.

Den 2. maj 2018 var en særlig dag i fregattens historie. Den ene af Peder Skrams to gasturbiner, blev leveret tilbage fra US Coast Guard,

som havde brugt dem i en af deres fregatter. Den 10. oktober blev den hejst ned igennem agterste skorsten, der til lejligheden var blevet skilt ad. 

Fregatten fremstår nu som den så ud ved kommandostrygningen i 1988.

Indenbords er alle relevante rum genindrettet og renoveret.

Desuden er indrettet tre temarum. Det første fortæller om Peder Skram, både den gamle admiral, og de to tidligere skibe af samme navn i flåden samt fregattens data og udstyr.

Desuden omtales markante tildragelser i fregattens tjenestetid, herunder naturligvis historien om Hovsa-missilet.

Et andet rum fortæller om Den kolde Krig og fregattens rolle som kommandoskib, mens det sidste rum fortæller om livet ombord. Desuden er udstillet en modelsamling af danske orlogsskibe fra samme periode under Den kolde Krig.



Den 23. september 2008 kunne fregatten Peder Skram officielt indvies som Danmarks første koldkrigsmuseum

af HM Dronningen og pris Henrik. Fregatten har dog været Åben for offentligheden periodevis siden 1996.

Hendes Majestæt Dronningen og Prinsgemalen ankom i chalup nr. 1 til kasserne havnen på Nyholm for officielt at indvie fregatten som museum.

Det skete under overværelse af mange af de sponsorer, der gennem tiden har støttet arbejdet og de frivillige, der gennem årene, har været

med til at istandsatte fregatten. Endvidere deltog Forsvarschefen, en række af fregattens tidligere skibschefer og personer med tilknytning til

museumsverdenen. Kadetter fra Søværnets officersskolen dannede skansevagt og satte Orlogsflag og gøs, medens Søværnets Tamburkorps spillede honnørmarch nr. 1. Derefter foretog HM Dronningen den officielle indvielse.


Støtteforeninger

Fregatten Peder Skram´s venner blev oprettet i 1996 med det formål at støtte driften af fregatten Peder Skram.

Denne har omkring 350 medlemmer. En del af disse udfører frivilligt vagttjenesten i forbindelse med åbningsperioderne og bemander radiostationen ombord. Endvidere arrangerer foreningen en hovedrengøring af fregatten før åbningen, samt det årlige fregattræf, hvor tidligere fregatsejlere o.a. hygger sig med mad og genfortæller de gamle "sørøverhistorier," fra tiden ombord i fregatterne.

Se mere på www.pederskramsvenner.dk 

 

Dansk ubådsforening blev stiftet i 2004, Foreningens formål er at virke for formidling af kendskabet til dansk ubådsvirksomhed, samt arbejde for bevarelse af danske museumsubåde. Foreningen har omkring 250 medlemmer. Foreningen sørger for frivillige, der dels er guider, dels indgår i det tekniske team, der vedligeholder "Skibene på Holmen".

Se mere på www.ubaade.dk

 

Dansk Torpedobådsforening er stiftet i 2019 og dens formål er at arbejde for bevarelse af torpedomissilbåden Sehested på Nyholm og motortorpedobåden Søbjørnen i Aalborg, samt virke for at udbrede kendskabet til danske torpedobådes aktiviteter gennem tiden. Foreningen har efter oprettelsen i marts 2019 nu mere end 100 medlemmer. Foreningen sørger for frivillige, der dels er guider, dels indgår i det tekniske team, der vedligeholder "Skibene på Holmen".

Se mere på www.torpedobåd.dk

  

Ønsker du at blive medlem af en af ovennævnte venneforeninger, så kontakt dem på en af ovennævnte adresser.

 

Har du lyst til at blive frivillig ombord, enten som medlem af det tekniske team, eller som guide, så skriv til frivillig@skibenepaaholmen.dk eller ring på telefon 4294 9352, alle hverdage mellem klokken 10 og 14.

 

 


Loading