Under den kolde krig var fregatterne Peder Skram og søsterskibet Herluf Trolle flådens kommandoskibe. Herfra ville den danske og vesttyske flådes invasionsforsvar af Nordvesttyskland og Danmark blive ledet.
PEDER SKRAM var i stand til selv at deltage i forsvaret af Danmark og var til opgaven udrustet med både kanoner, missiler og torpedoer. Derudover var fregatterne hurtige og velsejlende, bl.a. i kraft af deres maskineri, hvor de var de første større orlogsskibe med en kombination af gasturbiner og dieselmotorer med stilbare skrueblade til at regulere farten.
I 1982 blev PEDER SKRAM verdenskendt i Danmark, da et Harpoon-missil ved en fejl blev affyret fra fregatten.
Missilet detonerede i et sommerhusområde i Lumsås ved Sjællands Odde.
Ved eksplosionen blev fire sommerhuse totalt ødelagt og 130 andre beskadiget. Ingen mennesker kom heldigvis til skade.
BESÆTNINGEN
Besætningen bestod af officerer, sergenter, menige konstabler samt i begyndelsen også værnepligtige menige. Fra 1966 til 1977 var besætningen på 202 mand.
Efter om armeringen og overgang til computerbaseret plottersystem kunne besætningen i 1977 reduceres til 172 mand, fordelt med 22 officerer, 20 sergenter og 130 menige marinekonstabler og værnepligtige orlogsgaster.
Ved forøget beredskab blev besætningen forøget med 4 officerer og 15 konstabler. Officerer og sergenter boede enkelt- eller 2 mands lukafer med fælles bad og toilet. Den menige besætning boede på fire banjer.
SKIBSNUMMER
Hvert besætningsmedlem havde et skibsnummer ombord og var opdelt i Kongens og Dronningens kvarter. Førstnævnte omfattede besætningsmedlemmer med ulige numre og den sidstnævnte omfattede dem med lige numre. Skibsnummeret indikerede, hvor det enkelte besætningsmedlem skulle være under de forskellige opgaver, der skulle løses i forbindelse med eksempelvis kamp, havari og havnemanøvre.
Besætningen var ligeledes inddelt i 4 divisioner: Operations-, våben-, teknik- og forvaltningsdivisionen. Operationsdivisionen tog sig af det taktiske og kommunikationsmæssige. Våbendivisionen tog sig af fregattens våbensystemer og deres vedligeholdelse. Teknikdivisionen tog sig af fremdrivningsmaskineriet, hjælpemotorer og el-systemerne. Forvaltningsdivisionen tog sig af det administrative, herunder løn, forplejning og underbringelse af besætningen.
Skibschefen, hans stedfortræder, næstkommanderende, samt de 4 divisionschefer udgjorde skibsledelsen. De var de eneste, der havde deres eget lukaf. De øvrige officerer og befalingsmænd var normalt indkvarteret i 2 mandslukafer. Det menige mandskab boede på fælles banjer, hvor de sov i faste køjer i 3 rækker over hinanden. Officererne skaffede (spiste) i officersmessen, sergenter og oversergenter skaffede i sergentmessen og de menige skaffede i en fælles skaffebanje, også kaldet cafeteriet.
Som led i forsvarsaftalen af 1984 blev det bestemt at fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle skulle udfases i 1988.
I invasionsforsvaret skulle fregatternes opgaver overtages af mobile kystmissiler monteret på lastbiler, samt de nytilkomne mindre enheder af Standard Flex klassen.
Den 4. januar 1988 blev kommandoen strøget på de to fregatter. Et forsvarsforlig, indgået den 8. marts 1988, skulle betyde afslutningen på fregatternes æra i Flåden.
Ingen kunne dengang vide, at Flåden 25 år senere skulle have tre store, nybyggede fregatter, der hver var mere end dobbelt så store som Peder Skram.
Skibet blev solgt på auktion i 1992 og efterfølgende overdraget til fonden Peder Skram.
Skibet fremtræder som det så ud før kommando nedhalingen i 1988.
Hovsa - missilet
6. september 1982
Den 6. september 1982 gennemførte orlogskaptajn Henning G. Olsen fra Søværnets Materielkommando en rutinekontrol af fregattens HARPOON-system. En utilsigtet hændelse førte til, at et harpoon anti-skibsmissil klokken 11.22 blev affyret fra Peder Skram fra det sydlige Kattegat.
Missilet fløj i fem meters højde 34 km på kurs 123, før det klokken 11:32 detonerede mod nogle træer i et sommerhusområde i Lumsås, Sjællands Odde.
Ved eksplosionen blev fire sommerhuse totalskadede og 130 andre beskadigede i større eller mindre omfang.
Ingen mennesker kom til skade.
En ny kommissionsdomstol af 9. juli 1984 fandt ikke anledning til, at der skulle rejses tiltale mod andre. Henning G. Olsen blev idømt en “irettesættelse” – en såkaldt “næse”, og forsvarets samlede udgifter blev efterfølgende udlignet af den amerikanske producent af HARPOON-systemet.
Henning G. Olsen
Første Harpoon missil affyres fra søsterskibet Herluf Trolle 2 december 1977
Peder Skram Harpoon efter HOVSA 1982
Harpoon dækket på Peder Skram.
Første signal afsendt fra Peder Skram efter missilaffyringen 1982.
Foto af sommerhus ødelagt af missil
Missilet fløj i fem meters højde 34 km på kurs 123, før det klokken 11:32 detonerede mod nogle træer i et sommerhusområde i Lumsås, Sjællands Odde.
BT 31 august 1983
Der tydelig utilfredshed med beslutningen om H.G. Olsens skyld
Efter oplægningen af fregatterne mente man det igen var sikkert at købe sommerhuse i Lumsås.